Nu retter den tidligere bodyguard for den bedragerisigtede Amanda Jacobsen nye anklager mod den fyrede topchef i cateringfirmaet Gate Gourmet.
Den nu forhenværende livvagt Henrik Bramsborg skriver ifølge B.T. i en kommende bog, at Amanda Jacobsen direkte forsøgte at overtale ham til at begå et lejemord på en dansk ansat i Gate Gourmet.
Hun ønskede angiveligt kollegaen myrdet, fordi han kunne trække tæppet væk under hende ved at afsløre det storstilede bedrageri.
Henrik Bramsborg blev bedt om i al hast at flyve til Zürich, hvor Amanda Jacobsen og hendes familie på det tidspunkt havde slået sig ned.
Allerede i bilen på vej væk fra lufthavnen siger hun ifølge bogen til ham:
- Henrik, jeg skal bede dig om at sørge for, at en mand ikke møder på arbejde på mandag.
Hidtil er kæmpesvindlen gået godt, men nu er kollegaen ved at opdage det og på nippet til at afsløre hende. Derfor ønsker hun, at han skal overfaldes, når han går tur med sin hund eller noget i den stil.
Under køreturen beder hun også sin sikkerhedschef om samme weekend at sætte ild til hendes kontor hos Gate Gourmet i Danmark i håb om at få belastende materiale til at forsvinde.
Den storstilede svindelplan ramler sammen i marts, hvor Amanda Jacobsen erkender, at hun har svindlet for 120 millioner kroner. Hun løslades af landsretten, mens sagen er under forberedelse.
Efterforskningsleder Bent Isager-Nielsen fra Bagmandspolitiet siger til B.T. at han ikke har nogle kommentarer til bogen, men at politiet "normalt vil reagere", når der kommer nye oplysninger frem, hvis de virker troværdige.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde