Løber finder fortumlet kvinde i skov i Aarhus
Østjyllands Politi efterlyser vidner, der har set en yngre kvinde i Risskov i Aarhus tidligt søndag morgen.
Kvinden var stærkt fortumlet, da en kondiløber ved syv-tiden fandt hende liggende ved stien i skoven nær tunnelen ved Dr. Margrethes Vej.
Hun har ikke selv kunnet fortælle, hvad hun har været ude for, oplyser vagtchef Jens Rønberg, Østjyllands Politi.
Efter anmeldelsen afspærrede politiet området, og den omtågede kvinde blev kørt på sygehuset for at få undersøgt, om hun havde været udsat for voldtægt. Mistanken om et seksuelt overgreb kunne imidlertid ikke bekræftes, oplyser politiet.
Derfor ved politiet endnu ikke, om hun har været udsat for en forbrydelse, og derfor efterlyses vidner, der eventuelt har oplysninger om kvinden.
Hun er 27 år og almindelig til buttet af bygning. Hun har lyst hår med lysere hårspidser. Håret beskrives som skulderlangt og lettere krøllet.
Hun havde jeans på og en kort sort læderjakke, der når hende til hofterne.
Folk, der har oplysninger, kan henvende sig til politiet på telefon 114.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker