Ifølge vicepolitiinspektør Lau Thygesen hos Task Force Øst, så er en af de syv varetægtsfængslede i hash-sag fra Væggerløse fra lokalområdet.
Sagen, hvor tre danske mænd og fire polakker, tre mænd og en kvinde, blev anholdt, er tilsyneladende en handel med hash, som politiet har efterforsket i noget tid.
Lau Thygesen forklarer, at der foregik en overlevering af hash på et nedlagt smedeværksted på Håndværkervænget i Væggerløse, hvor polakker havde indsmuglet hashen.
De 620 kilo hash skulle derefter videresælges af de tre danske mænd med forbindelse til bandemiljøet på Sjælland og Lolland-Falster.
De syv sigtede blev dog ikke anholdt på adressen i Væggerløse, men senere, da de var kommet ind til Nykøbing.
Det er den særlige politienhed mod rockere og banders kriminalitet, som har efterforsket sagen, og Lau Thygesen forklarer, at aktionen er en del af et større initiativ, for at sætte banderne ud af spil på Sjælland. Han uddyber, at da skyderierne tog af i København, gav det enheden tid til at fokusere på et af de områder, som er med til at finansiere bandemiljøerne nemlig salg af narkotika.
Lau Thygesen kan også fortælle, at politiet har en kraftig mistanke om, at de store mængder hash ikke skulle sælges i lokalområdet, men derimod skulle sælges videre i København og på Christinia.
De syv anholdte blev alle fremstillet i grundlovsforhør tirsdag, hvor de blev varetægtsfængslet i tre uger.
Lau Thygesen kan dog hverken be- eller afkræfte, om der bliver flere anholdelser i sagen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker