Lokal rocker medvirkende årsag til rockerkonflikt
Foto: Polfoto
Polfoto
Politiet mener nu at have fundet en af grundene til rockerkonflikten i Næstved mellem Westside Nation og Bandidos.
Der har i den seneste tid været en del konflikter mellem Bandidos og udbrydergruppen Westside Nation. Det har blandt andet medført, at Westside Nations tilholdssted i Næstved er blevet lukket ned i en uge. Nu mener politiet at have fundet en af grundene til problemerne. Man har nemlig fået fat i et brev, som er skrevet af Westside Nation, oplyser TV2Øst.
Brevet er henvendt til Bandidos’ europæiske ledelse og blev sendt tilbage i juni. I brevet bliver to af Bandidos fremtrædende ledere beskyldt for at dække over en stikker, og for at have snydt flere bandemedlemmer for penge. De to anklagede er præsident for bandidos i Europa Michael 'Kokken' Rosenvold, og Christian 'Chester' Grünwaldt fra Nykøbing, som for mange år siden blev udnævnt til ”Sargento de Armas”det vil sige ”krigsminister” for Bandidos i Europa..
- Brevet er selvfølgelig ikke alene årsagen til den her konflikt, men det er en medvirkende årsag til de trusler og den ballade, der finder sted i Næstved, siger politiinspektør Flemming Madsen til TV2Øst, der også ser klare tegn på, at Westside Nation på Præstøvej selv føler, at situationen er spidset til.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker