Lokale hjemmeværnsfolk til Afghanistan

Der er stor interesse blandt landsdelens hjemmeværnsfolk for at komme til Afghanistan.
Det vurderer informationschef Hans Arne Niclasen, Totalforsvarsregion Sjælland, der dækker hjemmeværnsdistriketerne på Midt-, Syd- og Vestsjælland samt Lolland-Falster.

Det er fra disse distrikter, man to gange i 2011 skal stille med 30 hjemmeværnsfolk, der får til opgave at assistere de danske kamptropper i Helmand-provinsen.
- Vi har netop gennemført en hvervekampagne i distrikterne og omkring 85 hjemmeværnsfolk har meldt sig til gerne at ville afsted, og det synes vi faktisk er ganske mange. Vi skal stille med 30 mand i vinteren 2011 og 30 andre mand igen i efteråret 2011, så med de 85 mand er der også plads til et vist frafald i den kommende tid, siger Hans Arne Niclassen med henvisning til den hårde træning, der venter inden udstationeringen i Afghanistan.

Et af de steder, hvor der er stor interesse for missionen, er blandt medlemmerne af Hjemmeværnskompagniet på Vestlolland.
- Vi var nogle stykker herfra til et informationsmøde om missionen. Men der er jo mange ting, som skal gå op i en højere enhed, før man kan komme afsted. Dels skal man klare den hårde træning, men der skal også være opbakning fra familie og arbejdsgiver. Men mon ikke vi kan stille med et par mand til det endelige hold i 2011, siger kompagnichef Niels Fogh Johansson, Hjemmeværnskompagni Vestlolland.

Han vurderer, at det er interessen for at prøve sig selv og sine færdigheder af, som får folk til at melde sig til missionen i Afghanistan.

Den samme vurdering har oberstløjtnant Tonni Schumann, der er chef Hjemmeværnsdistrikt Storstrømmen, der også dækker Lolland-Falster.
- Det er nok forskelligt fra person til person, hvad der driver en frivillig hjemmeværnsmand til at melde sig til en mission i Afghanistan. Men nogle argumenter, der går igen hos dem, er at prøve sig selv af, gøre en forskel, måske genopleve nogle ting fra tidligere missioner - og så det at udsendelsen højest er på 8-10 uger, så det kan hænge sammen med deres nuværende tilværelse, mener Tonni Schumann.