Det skyldes fremragende samarbejde mellem danske og amerikanske efterretningstjenester, at to personer nu er anholdt for terrorplaner mod Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det vurderer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter afsløringen af de omfattende planer. Statsministeren har kendt til sagen i et stykke tid og hæfter sig især ved, at samarbejdet mellem Politiets Efterretningstjeneste og de amerikanske kolleger har givet konkrete resultater. Derfor er der ikke behov for ekstra vagter i lufthavne, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
- Det er målrettet efterretningsarbejde, der for alvor virker, siger han.
Det flotte samarbejde betyder heller ikke, at PET automatisk skal have flere penge, vurderer statsministeren.
- Jeg synes ikke, at sagen her skriger på det, siger han.
Terrorplanerne skal dog ikke få helt almindelige danskere til at føle sig mere usikre. Folk skal leve livet videre, lyder rådet fra Løkke.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned