Godt samarbejde mellem danske og amerikanske efterretningstjenester er skyld i, at to personer nu er anholdt for terrorplaner mod Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det vurderer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter afsløringen af de meget detaljerede planer. Han mener, at planerne dog ikke skal få nogle konsekvenser eller ændre danskernes måde at gøre tingene på.
- Jeg er vidende om, at der findes fanatikere rundt om i verden, som vil nedkæmpe vores værdier. Men det respekterer jeg ikke, og jeg vil ikke ligge under for det, siger Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren har kendt til sagen i et stykke tid og hæfter sig især ved, at samarbejdet mellem Politiets Efterretningstjeneste og de amerikanske kolleger har givet konkrete resultater.
Derfor er der ikke behov for ekstra vagter i lufthavne, lyder det fra Lars Løkke Rasmussen.
- Det er målrettet efterretningsarbejde, der for alvor virker, siger han.
Det flotte samarbejde betyder heller ikke, at PET automatisk skal have flere penge, vurderer statsministeren.
- Jeg synes ikke, at sagen her skriger på det, siger han.
Terrorplanerne skal dog ikke få helt almindelige danskere til at føle sig mere usikre. Folk skal leve livet videre, lyder rådet fra Løkke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned