Lokkede drenge til at onanere foran webcam

Det tilstod han, da han fredag var i Retten i Nykøbing. Samtidig erkendte at have besiddet børneporno, både billeder og film. En del af det havde han distribueret videre til andre, også via nettet.

Krænkelserne af de syv drenge har fundet sted i efteråret 2007 og i foråret 2008. Fra en computer på sin bopæl gik den 24-årige ind på Arto, som er et chatroom for unge.
 
Her præsenterede han sig som en pige på 13 år, og her fik han kontakt med de syv drenge, som alle var 12-13 år. Chatten fortsatte derefter på MSN.
 
- Det handlede om sex, erkendte den 24-årige.
 
Han sendte alle drengene de samme to billeder. Det ene var af en ung pige i undertøj, det andet var af en pige uden trusser.
 
Derefter fik han drengene til at tænde for deres webcams, tage tøjet af og onanere.
 
- Men jeg optog det ikke, sagde den 24-årige.
 
14 af de 15 forhold, som han var sigtet for, handlede om disse krænkelser. Det sidste forhold drejede sig om, at han i foråret 2008 via fildeling havde distribueret en del børneporno via internettet.
 
Politiet fandt 1.631 billeder og 496 videooptagelser af forskellige slags hos ham. 24 af videooptagelserne blev i retsmødet betegnet som meget grove.
 
Den 24-årige blev trods sine tilståelser ikke dømt fredag. Retten mangler at se en rapport fra Sexologisk Klinik i København, hvor den unge mand nu går til behandling.
 
Rapporten kan få betydning for strafudmålingen, og derfor falder dommen først om en uge.
Foto: Retsbygningen i Nykøbing F.

Ved at udgive sig for at være en 13-årig pige har en 24-årig mand fra Østlolland krænket syv mindreårige drenge på internettet.

Offentliggjort Sidst opdateret