Lokofører udsat for vold

Tre mænd var torsdag eftermiddag omkring klokken 16.00 ikke særligt tilfredse med at blive afsløret i ikke at have nogen togbillet.

I toget, der havde retning mod Nakskov, blev kontrolløren derfor overfuset af de tre mænd, og da de skulle sættes af toget på Ryde station, hidsede den ene sig voldsomt op og hev lokoføreren ud af toget i slipset.

De tre mænd er i alderen 25-28 år. Og da politiet kort efter kom til stationen i Ryde, blev den 25-årige – der er fra Søllested – anholdt og sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste.
 

Foto: Lollandsbanens IC2 på vej gennem Ryde Skov. Arkivfoto: Jan Pedersen.

Tre mænd overfusede torsdag en lokofører, da de på grund af manglende billet skulle sættes af toget.

Offentliggjort Sidst opdateret