Udlændingekontrolafdelingen i Rødby (UKA) har sigtet og anholdt en 37-årig rumænsk mand i forbindelse med en række alvorlige butikstyverier.
- Vi anholdte ham i Sydlolland i et hus, siger politikommissær Carsten Jensen.
Sigtelserne omfatter organiseret kriminalitet, hvor den 37-årige rumænske mand i alt har tilegnet sig ni sigtelser, hvoraf to af dem fremkommer af Folketidendes artikler om manden, der stjal for 22.000 på en gang.
- De forhold, der bliver beskrevet, indgår også i sigtelserne. Nogle af dem er fra Lolland-Falster, andre er fra Sjælland, siger politikommissæren fra Udlændingekontrolafdelingen i Rødby.
Carsten Jensen genkender også en bekymrende tendens, som han forsikrer om, at der er vågenhed overfor.
Annonce
- Her er der virkelig tale om en plage. De her omrejsende butikstyve har en helt anden dimension. Det er organiseret, hvordan man udvælger supermarkederne og går fra sted til sted, siger Carsten Jensen
Manden er ikke et enkeltstående tilfælde, fortæller politikommissæren.
Tallene taler sit eget tydelige sprog. Foto: Danmarks StatistikDST
- Vi havde en sag sidste år, hvor der var 22 forhold mod ham. Han var startet i Nakskov, kørt indover Lolland-Falster og endt i Stubbekøbing, hvor han til den tid havde laver 20 fuldbyrdede forhold, siger politikommissæren.
- Vi kan virkelig nikke genkendende til de købmænd, der oplever en stigning her. Vi beskæftiger os med denne type sager til dagligdag, og tallene taler også for sig selv, siger han.
UKA er en del af den grænseindsats, der skal yde mere efterforskning udenfor grænserne.
- Er man rumæner, er man således EU-borger, og der er det jo som udgangspunkt ikke ulovligt at krydse grænsen. Så vi er sat i verden for at efterforske kriminalitet på vores side af grænsen, begået af udlændinge, siger han.
Manden blev anholdt i slutningen af sidste uge og stillet for grundlovsforhør.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker