Den såkaldte Brønderslev-sag fortsætter langt ind i 2011.
Lolland Kommune har nemlig besluttet at anke afgørelsen om betaling af udgifterne til anbringelse af otte børn fra en forsømt familie i Serritslev.
Forældrene er sigtet for blandt andet misrøgt af flere af deres børn.
Familien kom oprindeligt fra Lolland, og Det Sociale Nævn fastslog i sidste måned, at det især er Lolland Kommune, der har skyld i sagens udvikling. Lolland Kommune skal derfor betale de cirka fem millioner kroner, det koster at anbringe børnene uden for eget hjem.
- Men vi anker den beslutning, siger Thomas Knudsen, der er kommunaldirektør i Lolland Kommune til P4 Nordjylland.
- Det er ikke et spørgsmål om penge, men om principper, siger kommunaldirektøren, der mener, at Lolland Kommune juridisk har en god sag.
Det er nu op til Ankestyrelsen at vurderer, om regningen eventuelt alligevel skal betales af Brønderslev kommune.
Den vurdering ventes tidligst engang til foråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde