Heino Hendriksen (til højre), Christina Wrona og Brian Rasmussen (til venstre) blev søndag morgen sendt af sted af viceberedskabschef Finn Antonisen til svenske Ljusdalen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Tre brandmænd fra Lolland hjælper til med at slukke skovbrande i svenske Ljusdal.
Klaus Præst JaquéKlausPræst Jaqué
OffentliggjortSidst opdateret
Sverige Det blev til en lang køretur for tre brandmænd fra Maribo, inden de ankom til Ljusdal i Sverige. Brandmændene er sendt til Sverige for at hjælpe med at slukke skovbrande.
Men den længste tur fik Brian Rasmussen, som efter afgang søndag klokken 12 først ankom til danskercampen 28 timer senere.
- Nu skal jeg sikkerhedsbreafes og have befaling, kunne han kort fortælle ved ankomsten, inden turen gik videre ind på det lukkede område, hvor danskerne holder til.
Den lange tur skyldes, at Brian Rasmussen har været med til at køre nye brandslukningskøretøjer op, som ikke kan køre så hurtigt. De var i alt 28 mand, som kørte otte nye køretøjer op.
På stedet var allerede to maribonitter. Heino Hendriksen og Christina Wrona. De kørte fra Danmark ved 10-tiden søndag og ankom godt 11 timer senere.
Annonce
- Vi havde en god tur herop, fortæller Heino Hendriksen, som på forhånd havde set frem til at sove nogle timer i bilen.
Sove kom han også til, da de kom frem, for han havde først sin første vagt mandag.
- Vi har været i gang siden klokken 9.30 i morges, fortæller han efter vagten, som endte med at vare godt seks timer.
I svenske medier bliver brandslukningsopgaven beskrevet som nærmest håbløs med en udsigt til, at de sidste brande først er slukket til vinter.
Men det er ikke noget, danskerne lægger mærke til, fortæller Heino Hendriksen
- Stemningen er god i lejren til trods for, hvad vi er her for. Men svenskerne sørger godt for os, siger han.
Det er ellers et selvforsynende dansk hold, som er taget af sted.
Med beredskabet er nemlig både forplejning, køkkenstab og alle muligheder for at være selvkørende.
- Vi er her jo for at hjælpe svenskerne, ikke for at give dem en ekstra regning, siger Heino Hendriksen.
Efter godt 26 timers transport kom Brian Rasmussen op som sidste mand fra Lolland. Sammen med sit hold fra Beredskabsstyrelsen har han kørt ekstra køretøjer, udstyr og slanger op til branden, og han er nu klar til første vagt. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Klos op af ild
Annonce
Den danske lejr har bedste udsyn til ilden.
Basen ligger nemlig godt 40 kilometer nord-vest for Ljusdal, hvilket er lige op ad ilden.
- Fra Lassekrogs Gästgiveri, hvor vi har base, er der 500 meter til, hvor det brænder. Så vi kan følge ilden på nærmeste hold, fortæller Martin Vendelbo, den danske chef ved indsatsen.
Og det er et tegn på tillid.
- Vi har fået vores eget område, fordi vi løser opgaven godt nok, så det er et tegn på tillid, siger chefen.
For brandmændene fra Maribo er det en opgave ud over det sædvanlige. Men de løser den, som de skal.
- Opgaven består på nuværende tidspunkt i, at vi skal opretholde en begrænsningslinje, fortæller Heino Hendriksen.
Forholdene er efter omstændighederne gode. For med 60 danske brandfolk til stede kan man komme sig ordentligt efter sine vagter.
- Jeg starter min vagt om lidt, og så har jeg helt eller delvist fri i morgen, fortæller Brian Rasmussen sent mandag aften.
De tre lokale brandfolk er som udgangspunkt sendt af sted indtil på torsdag. Men efter ankomst er det danske bidrag blevet forlænget til 5. august. Derfor kan de også blive i længere tid, hvis de selv har lyst.
Annonce
- Vi har som udgangspunkt ikke et tidspunkt, vi skal hjem. Der er nogle ting derhjemme, men det her er en spændende opgave, som vi måske kun får muligheden for at være med til at løse én gang i livet, siger Christina Wrona.
- Jeg har familie her i Sverige, så det er tæt på, og jeg vil meget gerne hjælpe dem.
Seneste artikler
Et uheld eller millionsvindel? Få overblikket over yacht-sagen
Formand: - Første tanke var, at det aldrig ville bliver til noget
Lokal filmproducer bag verdens bedste film
NFC-profil: Sådan blev oprykningen fejret
Pride kommer til Nykøbing: - Vi var klar på modstand fra start
Mest læste artikler
DMI-prognose viser over 30 grader på Lolland
59.500 kroner til NFC-formand blev bogført som rengøring
Kæmpe afklapsning: FC Nakskov sikrer historisk oprykning i fodboldlektion
Vibrerende stemning på værtshus: - Dildoparty gik over al forventning
Stor havnedag trak flere tusinde til byen