Den etbenede bombebokser, Lors Doukaev, havde kontakt til de helt tunge drenge blandt islamistiske terrorstøtter i Tyskland.
Flere af dem er nu anholdt og blandt andet sigtet for at hverve rekrutter til Al Qaeda, skriver Ekstra Bladet.
Kilder i tysk politi bekræfter overfor avisen, at Doukaev ved flere
lejligheder har besøgt den nordtyske by Bremen, og at han overnattede i en af
byens ekstremistiske moskeer, Mesjid Ul Furqan i bydelen Gröpelingen.
Ifølge flere tyske eksperter på området spiller dette islamistiske miljø en
central rolle på både tysk og inter-europæisk plan
Ifølge Ekstra Bladet mener de tyske myndigheder sig nu sikre på, at Lors
Doukaev bl.a. har haft kontakt til den 30-årige islamistprædikant, Renee Marc Sepac, som prædiker i moskeen.
For godt fire uger siden blev otte tyske statsborgere - syv mænd og en kvinde - anholdt og fængslet for dels at have ydet støtte til Al Qaeda og en anden
islamistisk terrorgruppe samt for at have dannet deres egen kriminelle celle.
Blandt de otte er netop Renee Marc Sepac og dennes 23-årige søster, Vivian.
Søsteren er tillige sigtet for i Tyskland at have rekrutteret til Al Qaeda, mens storebror Renee Marc også er sigtet for at have forsøgt at melde sig til
en Al Qaeda-relateret træningslejr.
De tyske myndigheder mener, at de otte anholdte er en del netværket Global
Islamic Media Front, der ifølge tysk politi relaterer direkte til Al Qaeda.
Hverken hos PET eller Københavns Politi ønsker man kommentere Ekstra Bladets oplysninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker