En transformator eksploderede mandag eftermiddag på Håndværkervej i Aalborg.
Der gik ild i flere tanke med køleolie, og i et forsøg på at slå flammerne ned, har brandvæsnet nu tilkaldt en såkaldt crashtender, en særlig kraftfuld brandbil, som normalt indgår i beredskabet i Aalborg Lufthavn.
Røgudviklingen fra branden har fået Nordjyllands Politi til at evakuere de butikker, der ligger i nærheden.
- Vi har afspærret en del af området og opfordrer folk til at holde sig inden døre, og så søge læge, hvis de føler ubehag på grund af røgen, siger vagtchefen.
Hos regionens vagtcentral oplyser man, at der ikke har været brug for nogle ambulancer i forbindelse med branden.
Eksplosionen skyldtes en kortslutning. Branden betød, at strømmen forsvandt i store dele af det centrale Aalborg.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde