Offentligheden må ikke høre de lydoptagelser, hvor en pige angiveligt indrømmer, at hun løj om en voldtægt på banegården i Fredericia.
Tre unge mænd mener, at de er blevet dømt med urette, og derfor har Den Særlige Klageret bestemt, at sagen skal gå om.
Men Vestre Landsret har tirsdag besluttet, at de vigtigste beviser, som har ført til genoptagelsen, skal holdes skjult.
Dermed har dommerne fulgt kravet fra pigens bistandsadvokat.
Over for en af de dømtes brødre skal pigen have tilstået, at det var løgn, da hun sagde, at hun blev voldtaget på banegårdens toilet.
Hun skal have sagt ja til sex på toilettet, fordi hun manglede penge til bussen.
Hun var 15 år, da episoden fandt sted.
Indtil videre tror anklagemyndigheden på pigens oprindelige forklaring til politiet, og derfor er mændene tiltalt også i den nye sag, som blev indledt tirsdag ved landsretten i Viborg.
Pigen selv skal afgive forklaring bag lukkede døre onsdag, og samme dag skal de nye beviser i sagen også lægges frem.
De tre unge har afsonet omkring et år af straffen, som de oprindeligt blev idømt. To af dem blev idømt fængsel i to år, mens den tredje fik to år og tre måneder.
Forsvareren for den ene af de dømte, advokat Mette Grith Stage, har sagt, at hun forventer en frifindelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker