Lukker sag om dyremishandling
Foto: Dyrenes Beskyttelse/arkiv
Dyrenes Beskyttelse
Ingen beviser for at en kat er blevet mishandlet.
Hos lokalpolitiet i Nakskov har man afsluttet efterforskningen i en sag, hvor man skulle undersøge, om to drenge havde gjort sig skyldige i mishandling af en kat.
Der gik rygter i byen om, at der skulle være lavet en videofilm af mishandlingen af katten, der skulle have fundet sted i begyndelsen af november i det tidligere Zone Nightclub i Vejlegade.
Politiet har dog aldrig fundet nogen videofilm - kun nogle fotos af en død kat, der var mishandlet, men disse pegede mest i retning af, at katten var mishandlet, efter den var død.
To drenge på 13 og 14 år, der skulle have pralet med mishandlingen, har været afhørt, uden at det gav noget resultat ud over, at der mest var tale om praleri.
- Vi har lukket sagen og overladt til ssp at holde øje med drengene, siger vicepolitikommissær Bo von Würden.
Der ville aldrig være rejst en sag om overtrædelse af dyreværnsloven, fordi begge drenge er under den kriminelle lavalder.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde