Det søde liv på Cypern er for en rum tid skiftet ud med kost og logi hos det danske fængselsvæsen. For Vestre Landsret har straffet den 42-årige lukketidsrøver Per Karlsfort med syv års fængsel.
Manden blev dømt for seks af de syv bankrøverier, han var tiltalt for. I alt fik han 2,3 millioner kroner ud af røverier så forskellige steder som Hvalsø, Fuglebjerg, Tølløse, Vemb, Karup og Brørup.
Flere af røverierne fandt sted lige før, banken åbnede eller lige efter lukketid, hvor Karlsfort smadrede sig vej ind i filialen ved at knuse ruderne.
Da politiet fik kædet de mange røverier sammen, fik de mistanke til den nu 42-årige, der opholdt sig det meste af tiden på Cypern og så begik røverier i Danmark, når kassen var tom. Han blev anholdt, da politiet efter røveriet i Brørup fandt hans flugtbil, før han selv nåede frem til den. I stedet flygtede han i lokaltoget mod Holsted, men blev anholdt af to betjente, der hoppede med om bord.
Dommen er en stadfæstelse af afgørelsen fra Retten i Holstebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde