Lusket tricktyveri på rasteplads
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Et lille barn bag en bil i bakgear afledte opmærksomheden.
En ny type tricktyveri blev onsdag praktiseret på en rasteplads på Gaabensevej uden for Nykøbing.
En 33-årig kvinde fra Nørre Alslev holdt onsdag på rastepladsen kort før klokken 11.30. Hun var steget ud af sin bil for at smide noget i skraldespanden på rastepladsen. Da hun satte sig ind i sin bil igen og ville køre videre, så hun en anden bil på pladsen, som var sat i bakgear.
Bag bilen stod en dreng på 2-3 år, og kvinden sprang ud for at redde drengen. En mand kom til og takkede mange gange for hjælpen med drengen. Da kvinden kom tilbage i sin bil, var der fjernet en taske med tøj og sko, toiletsager og en kuvert med et anseeligt kontantbeløb.
Foruden den lille dreng og manden var der også en pige på omkring 15 – 16 år ved bilen.
Måske er det pigen, som, mens faren takkede for hjælpen med den lille dreng, har benyttet lejligheden til at stjæle fra den 33-årige kvindes bil, mener lokalpolitiet.
Faren til den lille dreng beskrives som mellemøstlig af udseende 40 – 50 år. Kraftig af bygning, sort kort hår og iført sort jakke og mørke bukser. Han talte dansk med accent. Pige beskrives som 15 – 16 år. Mellemøstlig af udseende, sort hår og iført rød dunjakke og mørke jeans. Hun medbragte et par store hvide høretelefoner.
Far og børn var kørende i en sort stationcar. Politiet hører meget gerne fra eventuelle vidner til den aktuelle episode, eller fra andre, som har oplevet samme type tricktyveri. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker