Lyn var årsag til storbrand på sydsjællandsk gods
Et voldsomt uvejr er forklaringen på, at Sparresholm Gods på Sydsjælland i sidste uge blev raseret af en storbrand.
Politiets undersøgelser viser, at et lynnedslag er årsagen, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen onsdag til Ritzau.
Branden udviklede sig eksplosionsagtigt, og skaderne løber op i flere millioner kroner.
Brandfolkene havde ikke mange chancer i kampen mod flammerne. Ilden fik hurtigt fat i træ og hulrum, og branden udviklede sig derfor meget hurtigt.
Muligvis vil godset blive genopført. I hvert fald har Kulturstyrelsen under et møde med godsejer Thomas Garth-Grüner givet udtryk for, at bygningen vil blive genrejst, skrev sn.dk forleden.
- De sagde, at de ikke kunne forestille sig, at der ikke skulle stå en bygning noget lignende den brændte, sagde godsejeren.
I øvrigt forventer han, at Tryg dækker udgifterne til genopbygningen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned