Brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen i Nørre Alslev og Nykøbing måtte fredag aften kort efter klokken 21 rykke ud til en brand i en villa på Vigvej i Vålse på Nordfalster.
I forbindelse med det uvejr, der drev ind over dele af landsdelen, var et lyn slået ned i et hus og havde antændt nogle tagspær i et hjørne af huset, fortæller indsatsleder Ruben Salqvist fra Lolland-Falster Brandvæsen.
- Vi satte to røgdykkerhold ind, og det lykkedes os at redde huset. Der kom lidt røg ind, men der skete ikke nogen brandskader indenfor, fortæller han.
Huset gik dog ikke helt fri for brandskader, idet der blandt andet er brændt nogle tagspær, men det kunne have udviklet sig endnu værre.
Slukningsarbejdet tog cirka tre timer, før brandfolkene kunne pakke sammen og køre hjem igen lidt over midnat.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub