Samtlige ansatte på politistationen på Ørnegårdsvej i Lyngby måtte evakueres fra bygningen, da en af politiets egne gashåndbomber torsdag ved et uheld gik af i politiets våbenkælder.
- Gasbomben har muligvis fået et stød, da den skulle lægges på plads. Der er ikke tale om sjusk eller uagtsomhed, siger vagtchef Henrik Ejby, Nordsjællands Politi.
Gasbomben bruges normalt af politiet til at rydde gaden med. Da den gik af i kælderen under politistationen, måtte personalet en tur på gaden.
Bomben udløste sprinkleranlægget, så politistationen er fuld af vand, og brandvæsnet måtte tilkaldes.
Ifølge Henrik Ejby ligger et større rengøringsarbejde forude, inden lokalerne kan fungere igen.
Gassen spredte sig via ventilationsanlægget til hele bygningen, der huser Nordsjællands Politi afdeling syd.
Politiarbejdet i kredsen fortsatte uforstyrret fra kredsens hovedkvarter i Helsingør.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub