Lyntog med hundredvis af passagerer holdt stille i tre timer
Et tog med kurs mod København endte med at holde stille i tre timer i Nordjylland fredag eftermiddag. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En nedrevet køreledning var fredag årsag til, at passagererne i et lyntog blev forsinket med tre timer.
Omkring 250 togpassagerer måtte fredag eftermiddag væbne sig med en god portion tålmodighed.
En nedrevet køreledning fik lyntoget, der havde kurs mod København, til at holde stille mellem Randers og Hobro.
I første omgang lød meldingen, at passagererne skulle hentes ud af toget og videre i busser. Og på grund af køreledningen var det ikke sikkert at evakuere passagererne med det samme. Køreledningen skulle jordes først.
Passagererne slap dog for en egentlig evakuering, da toget til sidst fik lov til at køre videre med passagererne. Da var der gået omkring tre timer.
Det oplyser DSB til Ritzau.
Undervejs i ventetiden fik togpassagererne tilbudt vand. De kan også gøres brug af DSB's rejsetidsgaranti, der kompenserer for den lange rejsetid.
Grundet den nedrevne køreledning kører der ingen tog på strækningen fredag eftermiddag. DSB har indsat togbusser. De første togbusser var fremme cirka klokken 14.45.
Togtrafikken på strækningen ventes ifølge Banedanmark at køre igen klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker