Madlavning endte med indlæggelse

En ældre mand måtte tirsdag aften til observation for røgforgiftning, efter at madlavningen gik helt galt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandvæsnet blev klokken cirka 20.30 kaldt ud til et parcelhus på Vestre Landevej i Stokkemarke, hvor manden havde lavet mad på en pande.

Men panden var blevet lidt vel varm, og det skabte en del røg i køkkenet. Brandvæsnet luftede ud og tilkaldte skadesservice, der nu skal stå for at gøre rent i køkkenet efter uheldet medmadlavning.