Københavns Vestegns Politi anholder yderligere fire mænd i en sag om et stort frimærketyveri fra Post Danmarks frimærketrykkeri i Ballerup. De mistænkes for tyveri af frimærker for flere millioner kroner.
Det oplyser politikommissær Michael Liebst Sørensen fra efterforskningsafdelingen hos lokalpolitiet i Gladsaxe.
Med anholdelserne er der fem mistænkte i sagen. I sidste uge blev en 36-årig mand varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for tyveri af nytrykte frimærker til mindst 150.000 kroner.
De fire mænd fremstilles tirsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.
Der er tale om mænd på 31, 34, 43 og 54 år. De kommer fra Sydsjælland og Fyn.
- Mændene sigtes hver især for tyveri af et beløb i frimærker. Tilsammen taler vi om flere millioner kroner, siger Michael Liebst Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned