Mænd fra bandemiljøet sigtet for salg af kokain og våben
Politiet har på baggrund af materiale fra en krypteret tjeneste anholdt fire for salg af kokain og våben.
Fire mænd fra det aarhusianske bandemiljø er onsdag blevet anholdt og sigtet for handel med kokain og våben.
Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Mændene, der er i alderen 25 til 30 år, blev anholdt i forbindelse med en koordineret aktion mod flere forskellige adresser i Jylland.
NSK samarbejdede både med kolleger fra Østjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi samt fra Toldstyrelsen.
Tre af dem er sigtet for en række handler med i alt tre kilo kokain, mens den sidste mand på 30 år er sigtet for et forhold om salg af skydevåben, skriver politiet.
NSK nævner ikke mændenes konkrete banderelation.
Anholdelserne er sket på baggrund af længere tids efterforskning af materiale fra en unavngiven krypteret beskedtjeneste.
- Efterforskningen udspringer af to øvrige større NSK-efterforskninger, hvor vi har optrevlet organiserede kriminelle netværk og idømt flere personer straffe på samlet set cirka 200 års fængsel, siger Lennart Glerup, der er vicepolitiinspektør i NSK, i meddelelsen.
- Det er vores opfattelse, at de anholdte er en del af disse netværk og har været med til at aftage og distribuere kokain og våben på gaden. Derfor er jeg tilfreds med, at vi nu har fjernet endnu en del af kriminalitetskæden.
NSK har blandt andet beslaglagt et større kontantbeløb, ure, designerlamper og en mindre mængde narko under dagens aktioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker