Mænd i bil sigtede på fodgængere med legetøjsgevær
Det er "super uhensigtsmæssigt" at vifte med noget, som ligner et rigtigt våben, pointerer politiet.
Det skabte utryghed i Køge tirsdag, da tre-fire yngre mænd i en bil tilsyneladende stak et gevær ud ad den ene bilrude og sigtede på fodgængere.
Der var dog ikke tale om et egentligt våben, men derimod et legetøjsgevær.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en døgnrapport.
Hændelsen med legetøjsgeværet fandt sted ved et supermarked lidt over middag, og det var takket være overvågningsmateriale fra butikken, at politiet fandt frem til køretøjet og den 18-årige mand, der havde siddet bag rattet.
Manden, der er fra Strøby Egede, forklarede, at legetøjsgeværet var købt i en genbrugsbutik.
Politiet har vurderet, at der ikke er grundlag for at sigte mændene for nogen lovovertrædelser.
Maria Sander Hansen, der er pressetalsmand for Midt- og Vestsjællands Politi, kalder mændenes handlinger for "super uhensigtsmæssige".
Hun opfordrer til, at man ikke vifter med noget i offentligheden, som kan blive forvekslet med et skarpt våben.
- Folk er ikke nødvendigvis klar over, at der er tale om et legetøjsgevær, så man skaber utryghed for de mennesker, det går ud over, siger hun.
Mændene har ikke givet nogen forklaring på, hvorfor de gjorde, som de gjorde.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker