En professor samt tre kammerater slipper for en tur i retten i en meget omtalt sexsag fra Aalborg Universitet.
Chefanklager Søren Gade fra Nordjyllands Politi mener ikke, at mændene overtrådte straffeloven, da de iført munkekutter dyrkede timelang sex med en kvinde i universitets lokaler.
Intet tyder på, at hverken mændene eller kvinden ikke deltog frivilligt i sexorgiet, lyder vurderingen fra Søren Gade, der selv har set optagelserne fra universitetet.
Sagen endte på politiets bord, da en anonym person installerede et webkamera i kælderen på Aalborg Universitet, hvor professoren og hans venner havde sex med kvinden.
Sexorgierne har angiveligt fundet sted i en længere periode, og rektor Finn Kjærsdam reagerede prompte ved at give den involverede professor en påtale. Det var også Finn Kjærsdam, der bad politiet undersøge sagen.
- Jeg er tilfreds med, at politiet fik mulighed for at undersøge sagen, og jeg er sikker på, at vi ikke kommer til at opleve lignende sager på universitetet fremover. Universitetets lokaler skal ikke bruges til den slags aktiviteter, siger Finn Kjærsdam til Ritzau.
Den involverede professor er fortsat ansat på universitetet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde