Mænd sigtet for kørsel med sprut og narko i blodet
Foto: Arkivfoto.
Politiet standsede flere spiritus- og narkopåvirkede bilister i weekenden.
Politiet måtte anholde og sigte flere bilister, der i weekenden havde begivet sig ud på vejene til trods for indtag af alkohol og narko. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Fredag sen eftermiddag blev en bilist i Horbelev rutinemæssigt standset.
Føreren af bilen, der var en 67-årig mand virkede spirituspåvirket, og han blev derfor bedt om at puste i et alkometer. Da testen var positiv, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Lørdag eftermiddag standsede politiet en bilist i Nakskov. Føreren af bilen var dog ikke interesseret i at snakke med politiet, hvorfor han i stedet valgte at løbe fra stedet.
Politiet satte dog i løb efter manden og de fangede ham på en nærliggende gård. Der var tale om en 24-årig mand, som havde lidt over 6 gram hash på sig.
Den unge mand blev også narkometertestet. Han blev efterfølgende anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Sen lørdag aften standsede en patruljevogn en 25-årig bilist som kørte ved Stubbekøbing. Han blev narkometertestet, der viste et positivt resultat for hash. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Søndag aften blev en anden bilist standes i Rødby. Her var en 34-årig mand fører af bilen. Også han måtte testes, ligeledes med et positivt resultat, hvorfor han blev sigtet og anholdt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde