Somaliske pirater angreb lørdag containerskibet Maersk Kensington, men et indisk krigsskib, INS Suvarna, kom containerskibet til undsætning.
Det skriver nyhedsportalen maritimedanmark.dk.
Piraterne var om bord på et moderskib, da de angreb. Efter en voldsom ildkamp mellem det indiske krigsskib og piraternes moderskib blev 16 pirater taget til fange, og 16 gidsler om bord blev befriet.
Maersk Kensington - der sejler under britisk flag - befandt sig lørdag formiddag omkring 300 sømil vest for Lakshadweep i Det Arabiske Hav, da det udsendte nødsignaler om, at det var under angreb fra pirater.
Det indiske krigsskib var hurtigt fremme på positionen, og det kom til en voldsom ildkamp mellem det indiske patruljeskib og piraternes moderskib, Morteza, der er en tidligere kapret iransk trawler.
Piraterne moderskib sank efter aktionen. De 16 piraterne er nu bragt til Mumbai, hvor de vil blive retsforfulgt.
Ingen om bord på Maersk Kensington kom til skade i forbindelse med angrebet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet