Mærsk-skib er standset med stort kokainfund i Mexico
2. juli fandt mexicanske toldere over 100 kilo kokain på et containerskib, der sejler sejler under dansk flag for Mærsk. (Arkivfoto) Foto: Jason Redmond/Reuters
Jason Redmond/Reuters
Mexicanske toldere har fundet 102,5 kilo kokain om bord på containerskibet Svendborg Mærsk.
Det store containerskib "Svendborg Mærsk" er blevet standset i den mexicanske havneby Manzanillo med 102,5 kilo kokain om bord.
Det skriver fyens.dk, der henviser til den mexicanske avis El Universal, søndag aften.
Fundet blev gjort 2. juli af den mexicanske flåde og landets toldvæsen og havde ifølge El Universal en værdi på 1,2 millioner dollar. Det svarer til otte millioner danske kroner.
Mærsks danske presseafdeling bekræfter over for fyens.dk, at to havnearbejdere blev fundet skjult sammen med noget narkotika i en container på skibet.
Rederiet oplyser ikke til fyens.dk, hvor stort fundet var.
- Vi samarbejder med de mexicanske myndigheder, der har ansvaret for sagen. Men vi ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, mens der foregår en efterforskning, skriver pressemedarbejder hos Mærsk Christian Kjærgaard-Winther til lokalmediet.
Ifølge avisen El Universal havde folk i det mexicanske søværn fået efterretninger om, at der var narkotika om bord, da Svendborg Mærsk anløb Manzanillo på den mexicanske vestkyst.
Containerskibet kom til Manzanillo fra havnebyen Balboa i Panama og havde forinden været i havn i et døgn i Buenaventura i Colombia.
El Universal skriver, at to mand om bord på Svendborg Mærsk er tilbageholdt.
"Svendborg Mærsk" sejler under dansk flag, men bærer ifølge fyens.dk kun Svendborg-navnet af historiske årsager.
Ifølge hjemmeside for skibstransport - Vesselfinder.com - ligger det 347 meter lange containerskib fortsat i Manzanillo på knap fjerde døgn.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker