To unge mænd fra Malaysia får nu erstatning, fordi de blev udsat for en overdreven barsk behandling af dommere i Herning og Vestre Landsret.
Mændene var ulovligt fængslet i to uger. Og nu har Midt- og Vestjyllands Politi besluttet at tilkende dem erstatning på hver 14.800 kroner, oplyser deres advokat, Jakob Fastrup fra Ikast.
Affæren udspillede sig i efterår.
De specialuddannede mænd var af deres firma udsendt til Danmark for kortvarigt at arbejde på et autoværksted i Midtjylland.
De skulle vejlede og hjælpe i forbindelse med montering af lædersæder, men de havde et problem: Den nødvendige arbejdstilladelse var der ikke sørget for.
Udlændingeservice udviste begge unge mænd, og dommere i både Herning og i Vestre Landsret fulgte op med at fængsle dem.
Dette skete, selv om begge havde en dansk adresser og flybilletter til hjemturen.
Men i august i år slog Højesteret fast, at indgrebet var langt over stregen. Man kunne have nøjedes med at inddrage deres pas, lød det.
- De to unge mennesker var totalt rystede over behandlingen, de fik, har advokat Jakob Fastrup tidligere fortalt.
- De har flere gange tidligere arbejdet for deres firma i andre europæiske lande og har aldrig oplevet noget lignende.
I Vestre Landsret siger pressekontaktdommer Kurt Rasmussen, at Højesterets vink med en vognstang har en virkning.
- Man retter ind, når Højesteret siger, at noget ikke er i orden. Man skal være opmærksom på proportionaliteten i tingene, og det er helt oplagt, at en frihedsberøvelse er et meget alvorligt indgreb, siger Kurt Rasmussen.
Sagen har ikke haft den store opmærksomhed i danske medier.
- Hvis to danskere udsendt af et børsnoteret firma i udlandet havde været udsat for noget tilsvarende, ville det have trukket store overskrifter, har advokat Fastrup sagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde