To håndværkere fra Malaysia er færdige med Danmark. De sætter aldrig mere deres ben på dansk jord.
De var blevet udsendt af deres arbejdsgiver til at rådgive en dansk virksomhed i Jylland, men blev sat i fængsel i godt 14 dage, fordi de ikke havde den korrekte arbejdstilladelse.
- Hvis to danske håndværkere på samme måde var blevet sat i fængsel i et fjerntliggende land, ville der være rejst et ramaskrig, siger deres advokat, Jakob Fastrup fra Ikast.
Mændene er montører og har af deres arbejdsgiver været udsendt til virksomheder i mange forskellige lande.
Arbejdsgiveren er et børsnoteret selskab, som producerer lædersæder til fly og luksusbiler. Mændene har rådgivet firmaer rundt om i verden om monteringen af sæderne, oplyser advokaten.
Den manglende arbejdstilladelse førte til, at Udlændingeservice gav mændene et såkaldt indrejseforbud i to år.
Bøderne lød på henholdsvis 1000 og 2000 kroner, men først byretten i Viborg og senere Vestre Landsret besluttede i oktober at frihedsberøve mændene.
Indespærringen skulle sikre, at de faktisk forlod Danmark. Men de havde begge flybilletter, så de kunne vende hjem til Malaysia, fortæller advokat Jakob Fastrup.
- De havde et meget stort ønske om at forlade Danmark, siger han.
Advokaten har netop fået lov til at gå videre til Højesteret for at få afgjort, om det var i orden at frihedsberøve montørerne. Tilladelsen er givet af Procesbevillingsnævnet.
- De var virkelig chokerede, fortæller advokaten om de to mænds reaktion på mødet med de danske myndigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub