En sviptur til Brasilien og ca. fire kilo kokain i bagagen på hjemrejsen.
Sådan forestillede en 44-årig malermester fra København ifølge anklagemyndigheden, at han skulle slippe fri af en tyngende firmagæld herhjemme.
I stedet sidder malermesteren nu fængslet i sagen, der indledes mandag i Københavns Byret.
Sagen startede i juni, da malermesteren ifølge anklagerne modtog ca. fire kilo kokain i Brasilien , som han have indvilget i at smugle til Danmark mod betaling.
Men manden blev grisk og aftalte telefonisk med to mænd i den københavnske underverden, hvordan han skulle stikke halvdelen af stoffet til side, så trekløveret selv kunne sælge det hvide pulver i Danmark.
De skumle planer mislykkedes imidlertid, da malermesteren endte med at aflevere stoffet til en ukendt person under en mellemlanding i Dakar i Senegal på vejen retur til København.
I stedet blev han selv og hans to kumpaner anholdt efter hjemkomsten, og de vil nu blive krævet dømt for forsøget på narkosmugling i sagen, der forventes at fortsætte frem til midten af november.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie