Målt til at køre 162 kilometer i timen på landevej
Højeste tilladte hastighed på strækningen er 70 kilometer i timen. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Vanvidsbilist fik beslaglagt bilen på stedet.
En 31-årig mand fra Nykøbing bliver efter kørsel torsdag aften kaldt for vanvidsbilist af politiet.
Manden blev standset, efter at han på Gedser Landevej syd for Nykøbing havde kørt 162 kilometer i timen på et sted, hvor fartgrænsen er 70 kilometer i timen.
På grund af den høje fart blev hans bil beslaglagt på stedet, og hans kørekort blev samtidig inddraget. Han står nu til en ubetinget frakendelse af kortet.
Desuden skal han af med en bøde på 8.400 kroner og et bidrag på 500 kroner til Offerfonden.
Det var en kontrol, der standsede manden. Desuden blev der imellem klokken 20 og 23 standset fem andre bilister, og de blev også sigtet for at køre for stærkt, oplyser politiet.
Også i går, torsdag, var der to kontroller på Gaabensevej. Om formiddagen blev 11 biler kontrolleret, og om aftenen var det 18 køretøjer.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker