Mand amok på station: Spyttede flere gange på betjent
En 50-årig mand fra Nakskov optrådte voldsomt på Nykøbing Falster Station. Arkivfoto: David Arnholm
David Arnholm
Den 50-årige mand var i alt andet end godt humør mandag formiddag. I sidste ende spyttede han flere gange på en politibetjent.
Mandag formiddag var den gal på banegården i Nykøbing.
Her var en 50-årig mand fra Nakskov gået amok. Han slog og sparkede til alting på stationen og fik blandt andet smadret glasset i en billetautomat i forhallen.
Optrinnet gjorde folk så utrygge, at politiet blev tilkaldt klokken 10.21.
Da politiet ankom til stedet, fik det ikke den 50-årige til at hidse sig ned. I stedet blev han klokken 10.36 anholdt. Her kvitterede manden med at sende spytklatter afsted, hvor han ramte en betjent både i ansigtet og på kroppen.
Derfor blev han ikke kun sigtet for hærværk, men også for vold mod politiet, og han blev taget med til politistationen i Næstved. Herfra blev han løsladt klokken 18.15.
Hvad den 50-årige var så gal over, fremgår ikke af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker