Mand anbringes for at have tævet sin 92-årige mor ihjel
Retten i Odense har fundet, at en 51-årig mand, der er svært mentalt retarderet, skal anbringes på en sikret institution på ubestemt tid. Han udsatte sidste år sin 92-årige mor for så grov vold, at hun afgik ved døden. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Retten i Odense har afgjort, at en 51-årig mentalt retarderet mand skal anbringes for dødsvold mod sin mor.
En 51-årig mand fra Odense skal anbringes på den sikrede institution Koefoedsminde på ubestemt tid.
Det har Retten i Odense afgjort mandag, efter at han er kendt skyldig i at have udøvet så grov vold mod sin 92-årige mor i juni sidste år, så hun døde af sine kvæstelser.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Den svært mentalt retarderede søn blev anholdt 9. juni sidste år og sigtet, da hans mor blev fundet hårdt kvæstet i sin lejlighed i Lærkeparken i Vollsmose. Den 92-årige kvinde døde dagen efter.
Koefoedsminde, hvor den 51-årige mand skal være på ubestemt tid, er en sikret institution på Lolland. Her har han også siddet fængslet under retssagen ifølge Fyens Stiftstidende.
Avisen skriver, at manden ikke selv var til stede, da dommen imod ham blev afsagt.
Tidligere på dagen forsøgte anklageren at afhøre manden i retten, men det blev stoppet, og forsvareren udtrykte tvivl om, hvor meget den svært retarderede mand forstod af det, der foregik.
Herefter blev den 51-årige kørt tilbage til Koefoedsminde, mens retssagen imod ham blev færdiggjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker