Mand anholdt efter anmeldelser om røveri og seksuelle forbrydelser
Flere personer anmeldte lørdag morgen, at de på Amager var blevet udsat for røveri og sædelighedsforbrydelser.
En mand er lørdag eftermiddag anholdt for røveri og flere sædelighedsforbrydelser, der angiveligt har fundet sted natten til lørdag.
Det oplyser vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard, Københavns Politi.
Manden blev anholdt lørdag eftermiddag klokken cirka 16 og ventes fremstillet i grundlovsforhør søndag.
Politiet vil ikke ud med flere oplysninger om den anholdte, men oplyser, at den anholdte er kendt af politiet.
De kriminelle gerninger skal ifølge politiet være begået tidligt lørdag morgen mellem klokken 03 og 05 på Amager.
Der er flere forurettede i sagen, oplyser vicepolitiinspektøren.
- De forurettede, vi har kendskab til, har vi taget hånd om, siger Jesper Bangsgaard.
En sædelighedsforbrydelse er normalt en betegnelse for typer af kriminalitet, der er af seksuel karakter.
Vicepolitiinspektøren kan dog ikke oplyse nærmere om den konkrete sigtelse mod manden og hvilke type sædelighedsforbrydelser, der er tale om.
Han kan heller ikke oplyse, hvordan den anholdte stiller sig til sigtelsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker