Mand anholdt for at skære del af finger af på kioskkunde
Mandag eftermiddag fandt en voldsepisode sted i en kiosk i Nordvestkvarteret i København. En mand er anholdt.
Københavns Politi har anholdt en 27-årig mand, der er sigtet for vold i en kiosk på Frederikssundsvej i Nordvestkvarteret mandag eftermiddag.
Det fortæller central efterforskningsleder Baris Tuncer efter midnat natten til tirsdag.
- Vi har en forurettede, der er blevet skåret i hånden, og en anden person, der er blevet tildelt knytnæveslag, siger han.
Ifølge efterforskningslederen skar den anholdte en del af tommelfingeren på den forurettedes venstre hånd af. Personen var kunde i kiosken.
Personen, der fik tildelt knytnæveslag af den anholdte, var ansat i kiosken. Politiet kender ikke den nærmere tilstand på de forurettede.
- Vi koncentrerer os lige nu om gerningsmanden, og de forurettede har vi overladt til sundhedsmyndighederne, siger Baris Tuncer.
Den anholdte er sigtet for vold og kvalificeret vold - det vil sige vold, der er af en "særlig rå, brutal eller farlig karakter".
Politiet ved ikke, hvorvidt de to forurettede og den formodede gerningsmand kendte hinanden i forvejen, ligesom man også er ved at undersøge, hvad der gik forud for volden.
- Vi skal have afhørt personerne og finde ud af helt præcist, hvad der er forgået, siger efterforskningslederen, der forventer at stille den anholdte for et grundlovsforhør tirsdag.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 14.04.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker