En 43-årig kvinde fra Roskilde måtte på operationsbordet på Rigshospitalet, efter at hun forleden nat blev udsat for grov vold og fik kraniebrud og en stor blødning i hjernen. Fredag er hendes tilstand fortsat kritisk, oplyser politiet.
Det var en nær bekendt, der overfaldt kvinden under et drikkelag i en lejlighed på Søndervang i Roskilde.
Torsdag aften anholdt Midt- og Vestsjællands Politi en 34-årig mand, der ligeledes er fra Roskilde.
Han vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Politiet sigter ham for særlig farlig vold.
Imidlertid nægtede manden sig skyldig, da politiet afhørte ham fredag formiddag.
Politiet ved ikke med sikkerhed, hvad det var, der udløste det voldelige overfald.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde