Mand anholdt for grov vold mod ung kvinde
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
En 30-årig mand fra Nykøbing er blevet anholdt og sigtet for at have udsat en ung kvinde for grov vold.
En 30-årig mand fra Nykøbing blev kort før klokken 3 natten til mandag anholdt på en adresse i Nykøbing og sigtet for såkaldt kvalificeret vold mod en 26-årig kvinde.
Det skete efter, at politiet sent søndag aften modtog en anmeldelse om, at kvinden havde været udsat for vold. Ifølge politikommissær Mette Krag-Christensen er manden sigtet for at have sparket og slået kvinden forskellige steder på kroppen. Kvinden måtte efterfølgende behandles på sygehuset.
Politiet formoder, at de to personer har en relation til hinanden, men hvilken er endnu ikke afklaret med sikkerhed.
I forbindelse med anholdelsen fandt politiet 0,9 gram kokain, nogle ulovlige dopingmidler, en peberspray og flere slagvåben på stedet.
Politiet overvejer mandag formiddag, om den 30-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør.
Det vides ikke, hvordan han stiller sig til sigtelserne mod ham.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker