Mand anholdt for pulverbrev til bank
"Miltbrand"
Sådan stod der uden på et brev, som fredag morgen blev lagt i postkassen hos en bank på Torvet i Grenaa.
Brevets påskrift, der må siges langtfra at være en traditionel julehilsen, fik banken til at alarmere Østjyllands Politi.
Ordensmagten valgte at afspærre området omkring banken, men undersøgelser af brevet og det hvide pulver indeni afslørede, at det var ganske ufarligt.
Allerede i løbet af få timer har politiets efterforskning ført til en anholdelse. Det drejer sig om 48-årig mand fra Grenaa.
Manden er ifølge politiet tidligere i år blevet straffet for at have begået hærværk mod banken.
Politiet har sigtet den 48-årige grenåenser for trusler på livet. Man vurderer dog ikke forbrydelsen til at være slem nok til at kræve manden varetægtsfængslet, og ifølge politiet vil manden blive løsladt, når man har afhørt ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde