Mand anholdt: Gravid kvinde sparket og slået
Mand har fået sin anholdelse opretholdt i tre døgn for at have sparket og slået sin gravide kæreste. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Free/Colourbox
Gravid kvinde blev slået natten til torsdag i Køge. Hun er umiddelbart ikke kommet alvorligt til skade.
En dommer har givet politiet tre døgn til at sandsynliggøre, at det var en 42-årig mand, der natten til torsdag slog og sparkede en 40-årig gravid kvinde.
Kvinden skulle ikke være kommet alvorligt til skade i forbindelse med volden, der fandt sted i en lejlighed i Boholteparken i Køge.
Manden blev anholdt klokken 03.42 natten til torsdag for overfaldet.
I et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde torsdag ville politiet og anklagemyndigheden have manden varetægtsfængslet.
Hvis en person skal varetægtsfængsles kræves det, at retten mener, at der mindst er en begrundet mistanke om, at den sigtede er skyldig.
Når det ikke er tilfældet, kan dommeren bestemme at anholdelsen opretholdes i tre døgn.
Det giver politiet mere tid til at samle materiale, der kan begrunde en fængsling, og det var altså det, der skete i torsdagens grundlovsforhør.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker