Politiet har anholdt en mand, der mistænkes for at være gerningsmanden til drabet og de to voldtægter på Amager.
Københavns Politi vil senere fredag fortælle mere om anholdelsen.
Politiet har den seneste uge gennemført en regulær menneskejagt, efter at det stod klart, at det var den samme gerningsmand, der både begik et nu 20 år gammelt drab i Fasanskoven på Amager Fælled og to voldtægter ligeledes på Amager.
Det er undersøgelse af dna fra de tre gerningssteder, der knytter forbrydelserne sammen.
Politiet har fået hundredevis af henvendelser fra borgerne, og har taget dna-prøver fra flere mistænkte for at finde gerningsmanden. Opklaringsarbejdet kom op i omdrejninger, da politiet opdagede, at dna fra de to voldtægter - senest en voldtægt på en 17-årig pige på Kongelundsvej på Amager den 25. september - kunne knyttes til drabet på Lene Burchardt Rasmussen i Fasanskoven.
Den anden voldtægt fandt sted på Amager-Kollegiet i maj 2005.
Befolkningens interesse for at bidrage til opklaringen har været overvældende. Allerede for en uge siden havde politiet fået op imod 600 henvendelser.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker