Mand anholdt med økse og bue og pil
En kvindelig medarbejder fra Aalborg Kommune måtte tirsdag eftermiddag flygte fra en mand, der truede hende med en økse.
Optrinnet skete på Fjordvej i Mou, hvor sagsbehandleren havde besøgt klienten.
Situationen blev optrappet, da folk senere så manden gå rundt med bue og pil i sin have.
En større politistyrke omringede stedet, og lidt efter klokken 17 blev han anholdt, oplyser Nordjyllands Politi.
Ingen er kommet til skade, oplyser vagtchefen.
Men sagsbehandlerens bil har fået nogle skrammer. Den vrede mand hamrede nemlig øksen i køretøjet, da det var lykkedes for sagsbehandleren at løbe i skjul.
De første meldinger om den 58-årige mand fik politiet kort før klokken 15.30, og en såkaldt indtrængningsstyrke blev sendt ud til adressen.
En politileders opfordring til manden om at komme ud og overgive sig havde ikke den ønskede virkning.
Derfor trængte betjentene ind til ham og fik ham overmandet, oplyser vagtchefen hos politiet.
/ritzau/
Vred mand jagtede kvindelig sagsbehandler med økse i Mou. Derefter bevæbnede han sig med bue og pil.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned