Mand bag umotiveret knivoverfald blev anholdt dagen forinden
En 31-årig mand er sigtet for grov vold, efter at en kvinde tilsyneladende umotiveret blev stukket med kniv.
En mand, der torsdag er blevet varetægtsfængslet i 27 dage for et umotiveret knivstikkeri i København, var også blevet anholdt dagen forinden, efter at han havde kastet sten i hovedet på en cyklende kvinde.
Det fremgår af sigtelsen mod den 31-årige mand, der torsdag blev fremlagt i Dommervagten. Manden er sigtet for grov vold.
Manden var mandag eftermiddag til stede på Christianshavns Torv, hvor han kastede sten mod en kvinde, der kom cyklende forbi.
Ifølge sigtelsen ramte stenen kvindens venstre side. Hun havde en cykelhjelm på, og hun væltede.
Den 31-årige mand blev anholdt, men efterfølgende løsladt.
Dagen efter - tirsdag aften - blev en kvinde tilsyneladende helt umotiveret stukket i kroppen med en kniv. Det skete, da hun kom gående ad Sølvgade i det indre København.
Kvinden slap med et overfladisk knivstik i den ene side, og hun var ikke i livsfare.
Det viste sig, at der var tale om den samme mand, som havde kastet med sten mod den cyklende kvinde mandag.
Efter knivstikkeriet flygtede gerningsmanden fra stedet. Men politiet havde hurtigt en mistænkt i søgelyset, og onsdag aften blev den 31-årige mand anholdt.
Ifølge mandens forsvarer nægter han sig skyldig. Han bestrider dog ikke det, der er sket, men siger, at han "ikke kunne styre sig selv", står der i sigtelsen.
Manden er nu varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling i 27 dage.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet