Mand begår selvmord efter knivoverfald

En mand har begået selvmord i Odense efter at have overfaldet en kvinde med farlige knivstik.

Dramaet er fundet sted i Grønlandsgade onsdag eftermiddag. Flere vidner ringede til politiet om de voldsomme begivenheder.

Ved foden af en bygning i gaden lå en mand, der havde begået selvmord ved at springe ud fra bygningen.

Forinden havde han formentlig stukket kvinden, oplyser Fyns Politi.

Hun er kommet svært til skade, oplyses det.

Betjente afhører folk på stedet, ligesom teknikere er gået i gang med at finde spor af begivenhederne.

/ritzau/

Drama i gade i Odense. Kvinde er blevet svært kvæstet af knivstikker, der derefter sprang ud fra bygning.

Offentliggjort Sidst opdateret