Mand behandles på Riget - fik flere knivstik i Næstved
Politiet forventer, at anholdt 23-årig mand fremstilles for en dommer lørdag. Han sigtes for forsøg på drab.
En mand er blevet såret af knivstik i Næstved sidst på eftermiddagen. En formodet gerningsmand er anholdt af politiet, der sigter ham for forsøg på manddrab.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Offeret i sagen er mand på 31 år. Han blev såret af flere knivstik. Fredag aften behandles han på Rigshospitalet, men efterforskningslederen kender ikke nærmere til hans tilstand.
Forbrydelsen er sket på en adresse i Dyssegårdsparken, hvor den 31-årige bor. Anmeldelsen kom lidt før klokken 17.
- De har et forudgående kendskab til hinanden, siger lederen af efterforskningen, Stine Stenbæk, om de to mænd.
Den anholdte er 23 år. Fredag aften er han endnu ikke blevet afhørt, og derfor kan Stine Stenbæk ikke udtale sig om, hvorvidt han erkender at have brugt kniven mod den anden.
Det forventes, at den anholdte stilles for en dommer lørdag. Her vil han blive udspurgt, hvorefter dommeren skal afgøre, om der er grundlag for varetægtsfængsling.
Lederen af efterforskningen ønsker ikke at udtale sig om årsagen til overfaldet, men hun slår fast, at det ikke er en sag om bandekriminalitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker