Mand blev afsløret i at skrue hjulbolte løs på bil i Aarhus
Bilejer i Aarhus magtede ikke at indhente mand, der forsøgte at løsne bolte på bil i Gyldenløvesgade tidligt fredag morgen. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
Østjyllands Politi efterlyser mand i mørk hættetrøje efter nyt tilfælde, hvor bolte løsnes.
En bilejer opdagede tidligt fredag morgen, hvordan en ukendt mand forsøgte at løsne hjulboltene på hans bil i det nordlige Aarhus.
Det var lidt efter klokken fire, at en mand iført mørk hættetrøje var i færd med at skrue boltene løs på en bil, der stod parkeret på Gyldenløvesgade, oplyser politiet.
Hærværksmanden sad på en grøn mælkekasse og benyttede sig af en topnøgle.
Bilejeren, der er 49 år, var tidligt oppe, fordi han var på vej på arbejde. Han råbte op, men gerningsmanden smed topnøglen fra sig og stak af til fods.
Forsøget på at løbe gerningsmanden op mislykkedes dog, fremgår det af en døgnrapport, som Østjyllands Politi har offentliggjort.
Her kan man dog læse et signalement: Manden har sort hudfarve, er cirka 190 centimeter høj og var iført mørk hættetrøje og grå knickers. Politiet er interesseret i at høre fra folk, der har set manden.
Adskillige bilejere over hele landet har tidligere i år rapporteret om løsnede bolte, og i nogle tilfælde har det udløst farlige situationer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde