Mand blev beskudt fra bil i Helsingør
Ukendte gerningsmænd forsøgte tirsdag aften at skyde en mand på Mads Holms Vej i Helsingør.
Det oplyser Nordsjællands politi til ekstrabladet.dk.
- Der er affyret fire-fem skud fra en kørende bil mod en gående mand, oplyser vagtchef Ulrik Lindén.
Politiet har afspærret Mads Holms Vej mellem Chr. Rasmussens Vej og Kiersbovej.
Manden blev ikke ramt. Politiet kan ikke bekræfte, at det drejer sig om et bandeopgør mellem indvandrere og rockeresupportere, som et vidne fortæller til ekstrabladet.dk.
De to grupperingerne kom angiveligt op at slås i weekenden på diskotek Manhattan i Helsingør. Det skulle være den slåskamp, som nu blev gengældt af rockersupporterne. Der skulle både være affyret skud og kastet med brosten.
Vagtchef Ulrik Lindén fortæller, at det er en herboende udlænding, der blev forsøgt skudt. Han fortæller også, at der angiveligt har været en uoverensstemmelse lige før skyderiet.
Vidnet fortæller, er tre politibiler spærrer Mads Holms Vej mellem Chr. Rasmussens Vej og Kierboesvej. Ingen ambulancer har været kaldt til gerningsstedet.
Gerningsmanden eller -mændene flygtede i en ældre brun Mercedes.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker