I et sommerhus i Nordsjælland er en mand blevet tævet og desuden brændt i skridtet med en lighter.
Volden er sket natten til torsdag, og offeret, en 56-årig mand, er fredag fortsat indlagt på Rigshospitalet, oplyser politiet.
I et lukket grundlovsforhør har en dommer i Helsingør fredag varetægtsfængslet en 46-årig mand i fire uger.
Dommeren mener, at der er begrundet mistanke om særlig farlig vold.
Men politiet har rejst en sigtelse, som drejer sig om endnu værre vold, som nærmer sig mishandling.
Desuden har politiet valgt at sætte en 42-årig på fri fod, efter at han fredag besvarede en række spørgsmål i et grundlovsforhør.
Lederen af efterforskningen, Morten Riisager-Pedersen, vil ikke sige noget om motivet til volden, som fandt sted i et sommerhus i Smidstrup.
- Offeret er blevet slået og sparket på kroppen og i hovedet, og han er blevet brændt i skridtet med en lighter, siger han.
- Han er ikke i livsfare, tilføjer han om den 56-årige.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker